Et liv fri for stress
Find din vej til indre ro og bedre trivsel. Effektiv stresshåndtering hjælper dig med at genvinde kontrollen og leve et mere balanceret liv.
Gennem et individuelt tilpasset forløb med Metakognitiv Terapi arbejder vi med, hvordan du forholder dig til dine stress-udløsende tanker, bekymringer og grublerier, så de fylder mindre. Du lærer konkrete metakognitive strategier, der reducerer risikoen for stress og styrker din trivsel og livskvalitet.
To veje til håndtering af stress
-
Stressforebyggelse
Her handler det om at identificere og reducere potentielle stressfaktorer, før de udvikler sig til alvorlige problemer. Forebyggelse og en hurtig indsats kan være med til at nedbringe risikoen for sygemelding samt mindske omfanget.
-
Stressbehandling
Her sætter vi ind, når stress allerede er opstået. Fokus er på at hjælpe dig med at håndtere og reducere dine stresssymptomer. Forløbet har til formål at genoprette din indre balance gennem konkrete værktøjer og metoder.
Proaktiv indsats mod stress
I det moderne arbejdsliv står vi ofte over for udfordringer, der kan påvirke vores mentale sundhed. Som vidensmedarbejder, leder eller fagspecialist kan du opleve høje krav og komplekse arbejdsvilkår, samtidig med at du skal navigere i ændrede arbejdsprocesser, organisatoriske forandringer og potentielle konflikter på arbejdspladsen.
Når alt dette kombineres med en stor arbejdsmængde, konstant tidspres og en udfordrende hverdag med familieforhold og sociale relationer, kan det skabe en følelse af overvældelse. Selv hvis du trives i dit job, kan disse faktorer føre til stress. I metakognitiv terapi ser vi især på, hvordan dine bekymringer, grublerier og tanker om at skulle præstere påvirker dit stressniveau, og hvordan du kan få et mere fleksibelt forhold til dem. Det er helt naturligt at føle sig presset fra tid til anden, men når belastningen og tankemylderet fylder for meget, er det vigtigt at tage hånd om det. Moderate mængder stress kan virke ansporende, men langvarig, intens belastning risikerer at føre til kronisk stress. Og hvis kronisk stress ikke adresseres, kan det medføre alvorlige helbredsmæssige konsekvenser. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på faresignalerne og handle proaktivt for at forebygge og håndtere stress.
Min tilgang til stresscoaching
Med udgangspunkt i din personlige situation vil vi sammen, gennem en struktureret og effektiv proces, arbejde os frem mod genoprette balance og at skabe plads til dine drømme og ambitioner.
Gennem vores samarbejde vil du lære:
at få et nyt forhold til dine egne tanker – at genkende bekymringer og grublerier, skrue ned for tankemylder og skabe mere mental afstand, så tanker ikke styrer dine følelser og handlinger.
dine relationer til omgivelserne. hvordan du kan bryde med uønskede mønstre opnå et mere afklaret forhold til dine omgivelser og nære relationer.
at opbygge robusthed over for dagligdagens udfordringer og give dig værktøjer til at håndtere stress aktivt, så du kan trives både personligt og professionelt.
Vigtigt
Stress skal ikke ses som en sygdom, men som kroppens reaktion på længerevarende fysisk eller psykisk pres. Over tid kan belastningen føre til alvorlige helbredsproblemer. Jo tidligere stress behandles, desto bedre er mulighederne for at undgå alvorlige følgesygedommer.
Vil du vide mere om stress?
Book en uforpligtende samtale (20 min), hvor vi vender din situation og får kigget på hvilken vej videre der kunne være den rigtige for dig.
-

Stressbehandling
Få mestringsstrategier til en bedre livskvalitet
-

Forebyg stress
Styrk din evne til at navigere i modgang
-

Forebyg stress i teamet
Kom godt igennem perioder med spidsbelastninger
-

Opdag stress
Kend symptomerne og få den rette hjælp